
Jeg hedder Jonas, jeg er personlig træner, og jeg får dig over målstregen. Jeg er fagnørd til fingerspidserne, og mit fag er kroppen. Næsten alle mine vågne timer går med at tilegne mig viden og omsætte den i praksis. Når jeg ikke tilbringer min tid i centret – alene eller med kunder – læser jeg til fysioterapeut.
Jeg ser det som et privilegie at arbejde med kroppen, og det vil jeg også gøre med din. Som person er jeg ekstremt målrettet – og det er i dén grad en fordel, når man arbejder med kroppen. Når vi sammen har sat kursen for dit forløb, skal jeg nok sørge for, at du opnår de resultater, vi blev enige om.
Jeg er meget engageret i mine klienter og deres fremgang, og selvom jeg er krops-fanatiker, er jeg også opsat på, at dit hoved er med på rejsen. At du forstår dine øvelser, din krops signaler og din eventuelle kostplan. Det er med til at skabe fundamentet for den motivation, der er drivkraften i dit forløb.