You are currently viewing Er kaffe godt for dig?

Nu tænker du nok allerede: Uanset hvad I skriver, stopper jeg ikke med at drikke kaffe. Og det forstår jeg godt. Når det så er sagt, så deler jeg her et objektivt syn på, hvorvidt kaffe er godt eller ej.

Og hvis faktum er, at indtagelse af kaffe er med til at forkorte dit liv, er det jo op til dig, hvordan du bruger den information.

Nedenstående er altsammen baseret på et paraply-review af de forskellige meta-analyser på området. Et paraply-review samler alle de systematiske reviews og meta-anlyser og giver et omfattende billede af al den tilgængelige data og litteratur. Samtidig belyser det områder, hvor evidensen måske mangler eller er inkonsistent.

Paraply-reviewet inkluderer næsten 220 meta-analyser.

Er kaffe sundt?

Grundlæggende blev indtagelsen af kaffe primært koblet sammen med positive sundhedseffekter frem for skadelige. Den mest betydelige effekt sås ved indtagelser af tre til fire kopper kaffe dagligt, hvor den øgede dødelighed på grund af cardiovaskulære sygdomme og helt generelt sås reduceret mest.

Sammenligner man et højt indtag versus et lav indtag, sås det, at et højt indtag var forbundet med en 18% reduceret risiko for at udvikle cancer.

Generelt var indtagelsen af kaffe forbundet med en lavere risiko for flere forskellige sundhedsforhold, herunder forskellige former for cancer, cardiovaskulære lidelser, metaboliske og lever-lider (diabetes, lever-cancer etc). Især i forhold til lever-lidelser var der fordele forbundet med indtagelse af kaffe.

Samtidig sås det også, at kaffeindtag var forbundet med en reduceret risiko for visse neurologiske sygdomme såsom Parkinson og Alzheimer’s samt depression. Her sås de fleste fordele ved et moderat indtag af kaffe.

Utroligt nok fandt man også en sammenhæng mellem indtag af koffein-fri kaffe og flere af de sundhedsfordele, der er nævnt ovenfor.

Hvad forklarer alle fordelene?

Skyldes alle disse magiske fordele ved indtagelsen af kaffe, at kaffedrikkere bare er sundere (husk på de undersøgte personer i hele datagrundlaget laver andet end bare at drikke kaffe)?

Både ja og nej. Kaffe er rig på en masse bio-aktive kemiske forbindelse såsom chlorogenic syre og diterpener. Det betyder, at kaffe har et højt indhold af anti-oxidanter og er anti-inflammatorisk. Faktisk er kaffe ofte den mest konsistente kilde til anti-oxidanter på hele planeten og står for over halvdelen af de anti-oxidanter, vi indtager.

Kaffe kan samtidig forbedre den kognitive funktion og dit humør – sidstnævnte kender vi alle (når vi ikke har fået kaffe).

Summa summarum: Du kan roligt drikke din kaffe. Det er faktisk sundt.

Og det virker til, 3-4 kopper kaffe dagligt er en fin dose i forhold til at nyde din kaffe og samtidig få maksimalt sundhedsudbytte.

 

Link til kilde

Skriv et svar