Personlig træner med blikket på bolden
Jeg hedder Jonas, jeg er personlig træner, og jeg får dig over målstregen. Jeg er fagnørd til fingerspidserne, og mit fag er kroppen. Næsten alle mine vågne timer går med at tilegne mig viden og omsætte den i praksis. Når jeg ikke tilbringer min tid i centret – alene eller med kunder – læser jeg til fysioterapeut.
Jeg ser det som et privilegie at arbejde med kroppen, og det vil jeg også gøre med din. Som person er jeg ekstremt målrettet – og det er i dén grad en fordel, når man arbejder med kroppen. Når vi sammen har sat kursen for dit forløb, skal jeg nok sørge for, at du opnår de resultater, vi blev enige om.
Jeg er meget engageret i mine klienter og deres fremgang, og selvom jeg er krops-fanatiker, er jeg også opsat på, at dit hoved er med på rejsen. At du forstår dine øvelser, din krops signaler og din eventuelle kostplan. Det er med til at skabe fundamentet for den motivation, der er drivkraften i dit forløb.
Jeg ved, vi kan!
Jeg arbejder med klienter, som gerne vil se status quo i bakspejlet. Det er typisk ønsker om øget muskelmasse, et vægttab eller at blive smerter og skavanker kvit, mine klienter kommer med. Det stiller vi så op imod dit ambitionsniveau og den virkelighed, du nu engang skal fungere i, inden vi sammen tilrettelægger dit forløb.
Herefter skal jeg nok få tingene til at gå op i en højere enhed – selvom vi ikke kommer uden om, at det er dig, der skal trække det tunge læs.
Gennem mit virke som personlig træner har jeg hjulpet mine klienter med at nå deres ambitiøse mål, og jeg ved, hvad der virker. Kontakt mig, hvis jeg også skal få dig helskindet frem til større muskler, en mindre talje eller en hverdag med færre smerter.
CV
- Jonas Ejstrup, 24 år
- Personlig træner i Performance Gym Aarhus
LæNGERE UDDANNELSER OG CERTIFICERINGER
- Fysioterapeut studerende fra VIA University College i Aarhus (Igangværende)
- Personlig træner ved Fitness World PT academy (2020)
- Precision Nutrition Coach – Level 1 (2023)
- KILO – Online – The 90 degree principle course (2023)
Kontakt os for en uforpligtende og gratis konsultation!
Realiser dine mål og drømme med professionel vejledning fra Performance Gym Aarhus.
Vi skræddersyr alt efter dine individuelle behov.
Udfyld kontaktformularen nedenfor eller ring til os, hvis du ønsker at få mere at vide om dine muligheder eller har spørgsmål til vores forløb med enten en personlig træner eller fysioterapeut.
Vi ser frem til at høre fra dig!