Glem den traditionelle fysioterapeutiske genoptræning på en briks. Hos Performance Gym Aarhus skal du selv arbejde for din genoptræning – til gengæld vil resultatet være mere bæredygtigt.

Genoptræning på en ny måde

Her skal du selv arbejde for dine resultater.

Vi har brudt med den traditionelle, fysioterapeutiske behandling, hvor du et par gange om måneden lægger dig på briksen og ellers supplerer op med hjemmeøvelser, der aldrig bliver lavet eller ikke har effekt.

Hos os ser du din træner hver uge, for sådan får du bedst holdt din træning ved lige. Din træner tilpasser øvelserne løbende, så de ikke er for svære eller giver smerter, men samtidig udfordrer dig. Sådan opnår du bedring hurtigst muligt og sikrer et bæredygtigt resultat.

Vi er udover vores fysioterapeutiske baggrund også uddannet i kostvejledning samt vane- og adfærdsændringer. Det kan især være relevant for dig, der døjer med metaboliske sygdomme som diabetes og kredsløbssygdomme. Forskning viser, at livsstilsfaktorer kan påvirke smerteoplevelsen, blandt andet giver det dårligere forudsætninger for at hele, hvis vi ikke sørger for at spise optimalt i forbindelse med heling af væv.

Hvordan vi arbejder

Alle trænere har fysioterapeutisk baggrund. Vi sætter os ind i din problematik, og hvordan den begrænser dig i din hverdag.

Alle forløb starter med en indledende samtale. Her kan vi typisk finde årsagen til skader, og hvordan du kommer dem til livs. 

Vi kan ikke love dig at kunne fjerne dine smerter fuldstændigt, særligt ikke de længerevarende. Du bliver hjulpet af en erfaren fysioterapeut, der hjælper dig til vedvarende resultater. 

Vi er ærlige. Vurderer vi, at du får bedre hjælp af en anden specialist, hjælper vi dig videre.

Vi har stor erfaring i problematikker af vedvarende karakter. På ugentlig basis hjælper vi klienter med on/off lænderyg- og skulder/knæskavanker.

Det fysioterapeutiske forløb

Ved alle fysioterapeutiske forløb gennemgåes disse steps:

1) Baggrundsoplysninger:

– Alt info vi har/får inden første møde med personen

2) Fysioterapeutisk Undersøgelse:

• Generel Inspektion

• Anamnese

• Aktivitetsundersøgelse

• KFA-Undersøgelse (Kroppens Funktioner og Anatomi)

3) Konklusion på Fysioterapeutens Undersøgelse

4) Plan for Fysioterapeutisk Intervention – På kort og lang sigt

Nedenfor har du mulighed for at kontakte os uforpligtende angående din skade. Sammen vil vi vurdere, om vi har ekspertisen til at hjælpe dig med at overvinde denne udfordring. Dit helbred og velbefindende er vores prioritet, og vi er her for at hjælpe dig på din vej mod bedring og et smertefrit liv.

kontakt

Kontakt os for en uforpligtende og gratis konsultation!

Realiser dine mål og drømme med professionel vejledning fra Performance Gym Aarhus.

Vi skræddersyr alt efter dine individuelle behov.

Udfyld kontaktformularen nedenfor eller ring til os, hvis du ønsker at få mere at vide om dine muligheder eller har spørgsmål til vores forløb med enten en personlig træner eller fysioterapeut.

Vi ser frem til at høre fra dig!