Dine træningsprogrammer burde skifte hver måned i mellem, hvad der kaldes for en accumulation og en intensification phase. Forskellen i mellem disse to faser er blandt andet, hvor vores fokus er placeret rent træningsmæssigt.
En accumulation fase fokuserer på volumen. Dette betyder, at vi har flere sæt, højere gentagelser, flere øvelser og ofte også flere udtrætningsteknikker – dermed en højere total volumen.
En intensification fase fokuserer på intensitet. Dette betyder, at vi har færre sæt, en højere intensitet (lavere gentagelser) og færre øvelser. Ligeledes vil øvelser også typisk være bilaterale, da vi har et større kraftpotentiale i bilaterale fremfor unilaterale øvelser. En intensification fase vil ofte bidrage til at superkompenserer fra den høje volumen i en accumulation fase, hvilket betyder, at vores krop får en mulighed for at restituerer og opbygger sig selv igen fra den høje(re) volumen.
At vekle mellem disse to faser kalder for undulating periodization. Dette handler om, at vi gradvidst har et skift i mellem en høj og lav(ere) volumen, samt lav og høj(ere) intensitet. På lang sigt er volumen og intensiteten stigende.
På denne måde sikrer vi, at vi får en gradvis tilpasning til volumen og intensitet, samt vi sikrer, at vi ikke ”kun” blive gode til at løfte enten høje eller lave gentagelser. Derimod skifter vi herimellem.