De fleste af os kender eller har hørt om diabetes. Enten på tæt hold gennem familiemedlemmer (måske har du det selv) eller gennem medierne.
Men prædiabetes er ikke lige så kendt. I al sin enkelhed er prædiabetes forstadiet til type 2-diabetes. Prædiabetes påvirker en del mennesker – ofte uden de selv er klar over det. Op mod 90% er ikke klar over, de lider af prædiabetes.
Type 2-diabetes – i tilfælde af du ikke har læst min blog om diabetes kan den anbefales at læse her: (Artikel om Diabetes). Diabetes er kort fortalt en sygdom, hvor bugspytkirtlen producerer mindre insulin. Det betyder, at cellerne er dårligere til at optage glukose fra blodet. Ud over den lavere insulinproduktion, kan patientens celler også blive insulinresistente. Det vil sige, at du – ud over at producere mindre insulin – også udnytter insulinen dårligere. Det er dobbelt så slemt.
Risici ved prædiabetes
Lider du af prædiabetes er du i risiko for at udvikle flere forskellige sygdomme; herunder diabetes, hjertestop eller hjerneblødning. For at undgå dette, kræver det, du ændrer din adfærd og livsstil.
Prædiabetes omtales fra tid til anden som “nedsat fastende blodsukker” eller “nedsat glukosetolerans”.
I praksis betyder det, dit blodsukker er højere end normalt, men ikke højt nok til at få diagnosen type 2-diabetes. Op mod 30-40% af personer, der lider af prædiabetes, udvikler type 2-diabetes inden for 3-4 år. Og har du først udviklet type 2-diabetes, er det meget svært at helbrede.
Symptomer på prædiabetes
You’re out of luck: Der er nemlig ingen tydelige prædiabetes-symptomer. Skal du derfor diagnosticeres, må du søge læge.
Der er dog flere risikofaktorer, som associeres med prædiabetes. Disse bør du klart være opmærksom på og eventuelt søge læge, hvis du kan vinge flere af dem af; better safe than sorry.
Så er du en eller flere af nedenstående, bør du muligvis søge læge for at blive tjekket:
- Overvægt/fedme
- Fysisk inaktiv
- Diabetes i familien (forældre, bedsteforældre eller søskende)
- Over 45 år gammel
- Kvinde med tidligere gestationel diabetes (graviditets-diabetes)
- Mand (mænd er i større risiko end kvinder generelt)
Ønsker du noget mere håndgribeligt, findes der en test, hvor du kan undersøge din risiko for prædiabetes og type 2-diabetes. Den finder du her.
Årsager til prædiabetes
Vi kender ikke de præcise årsager. Vi ved dog, at både arv og miljø spiller en roller. En usund livsstil, hvor du er fysisk inaktiv og indtager mange kalorier dagligt, associeres med prædiabetes. Store fedtdepoter omkring maven ligeså. Det mistænkes også, at gener kan disponere for prædiabetes.
Behandlingsmulighed for prædiabetes
Prædiabetes kan for det meste behandles. Det betyder, du kan undgå type 2-diabetes og få normale blodsukkerværdier igen. Vær dog opmærksom på, at det ikke altid er tilfældet.
Normalvis handler det om vægtkontrol og et vægttab. Derudover skal du være fysisk aktiv minimum 2,5 timer om ugen og spise sundt og varieret. Ryger du, skal du stoppe med det samme.
Kan du allerede nu se, du er i risikogruppen og ønsker at gøre noget, er du altid velkommen til at række ud til os. Vi er ikke læger, men vi kan hjælpe med den forebyggende del – altså at ændre dit liv, så det ikke fordrer udviklingen af prædiabetes og lignende livsstilssygdomme.
Kilde: https://www.sundhedspanel.dk/sygdomme/praediabetes/