You are currently viewing Sådan opnår du et varigt vægttab

Hvis du før har prøvet at tabe dig, ved du, hvor svært det er at vedligeholde det vægttab. Rent biologisk vil de flestes kroppe gerne tilbage til udgangspunktet. Dine appetithormoner ændrer sig, og det kan nærmest føles som om kroppen skriger på mad. Dit energiforbrug reduceres også, når du taber dig, og de faktorer gør det svært at vedligeholde.

Men måske er der håb forude, hvis du kæmper med lige præcis dette.

Et nyt dansk studie har fundet nogle svar på, hvordan et sundt vægttab fastholdes. Desværre er der ikke tale om et quick fix – så er du advaret.

Fedmedicin og motion

Forskerne undersøgte overvægtige voksne med BMI mellem 32 og 43. Dette placerer dem i kategorierne “fedme”, “svær fedme” og “ekstrem overvægt”. Alle deltager skulle først igennem en diæt med få kalorier. Her tabte de i gennemsnit 13 kilo.

Herefter blev de bedt om at følge én af fire strategier i 12 måneder: Motion, fedmemedicin, motion + fedmemedicin eller almindelig aktivitet (altså ingen motion og fedmemedicin).

Til nok ingens overraskelse var den bedste kombination et godt motionsprogram kombineret med fedmemedicin.

Fedmemedicinen hæmmer appetitten og motionen modvirker det reducerede energiforbrug. Begge dele kunne i sig selv vedligeholde vægttabet, men i kombination fik forsøgspersonerne dobbelt så gode resultater.

Forsøgspersonerne, der tog medicin og fulgte et fast motionsprogram, endte med at tabe sig 16 kilo i gennemsnit, mens placebogruppen tog cirka halvdelen af den tabte vægt på igen – de havde altså tabt sig 6-8 kilo i snit.

Vær varsom

Inden du springer ud i fedmemedicin for at løse alle dine problemer, er det vigtigt at understrege, at denne løsning er dyr og kræver recept. Samtidig ser vi, at de der stopper med medicinen, ofte tager vægten på igen – så enten er du på livsvarig medicin eller også skal du have en plan efterfølgende for at kunne vedligeholde dit vægttab.

Forskerne i studiet påpeger også, at du bør alliere dig med nogle, der kan lave et godt træningsprogram og følge op på det. Både med træningsprogram og strategi for at vedligeholde (og opnå) dit vægttab kan vi hjælpe dig.

Du er altid velkommen til at række ud til os for en uforpligtende – BOOK EN GRATIS SAMTALE

Kilde:

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12959168/nyt-dansk-studie-giver-svar-paa-hvordan-man-kan-opnaa-et-varigt-vaegttab/

Skriv et svar