You are currently viewing Denne træningsform sænker dit blodtryk

Forhøjet blodtryk er uden tvivl et verdensomspændende problem. Op mod 1.3 milliarder mennesker lider af det, og det er en af de primære årsager til hjertekarsygdomme.

Derfor er det altid gode nyheder, når forskere finder frem til nye måder at sænke blodtrykket på. Og det er præcis, hvad de har gjort.

Motion er godt

I know, I know: Du ved godt, motion hjælper mod forhøjet blodtryk. Men forskere fra Canterbury Christ University mener nu at have fundet frem til mere effektiv motionsform til at sænke blodtrykket. Og der er endda tale om en motionsform, der ikke fremhæves i WHO’s anbefalinger til fysisk aktivitet.

Forskerne undersøgte blodtrykket hos cirka 16.000 briter. Og her fandt de, at de mest markante (positive) ændringer i blodtrykket kom fra de, der dyrkede isometrisk træning tre gange om ugen.

Isometrisk træning involverer øvelser/stillinger, hvor kroppen er statisk. Her aktiveres musklerne uden de trækkes sammen eller forlænges (som det eksempelvis sker, når du dyrker traditionel styrketræning).

Hvorfor er isometrisk træning effektiv?’

Forskerne mener, træningen er effektiv, fordi musklerne trækker sig sammen på en måde, der komprimerer blodkarrene kortvarigt. Når øvelsen så afsluttes, øges blodgennemstrømningen til de blodkar, der var komprimerede under øvelsen.

Blodtryksforandringerne blev sammenlignet, og her fandt forskerne at de største (positive) forandringer i blodtrykket hos testpersonerne var hos de, der dyrkede isometrisk træning. Faktisk oplevede de en 22 % større reduktion af blodtrykket end de næstbedste træningsformer, som var konditionstræning og modstandstræning.

Konklusion

På baggrund af denne undersøgelse mener de britiske forskere, at de nuværende retningslinjer for forebyggelse og behandling af blodtryk bør revurderes. Ifølge forskerne, bør anbefalingerne ikke kun bestå af konditionstræning og traditionel styrketræning.

Forskerne påpeger dog samtidig, at der er andre livsstilsfaktorer, der også gavner dit blodtryk. Herunder en sund vægt, afbalanceret kost og en reduktion i dit alkoholindtag. Mange af de ændringer, vi ofte hjælper vores klienter med.

Kilder:

https://www.canterbury.ac.uk/science-engineering-and-social-sciences/psychology-and-life-sciences/sport-and-exercise-sciences/research/isometric-research-group/Isofit-bp-study.aspx

Skriv et svar