You are currently viewing Lider du af knogleskørhed uden at vide det?

Det vurderes, at cirka hver tredje kvinde over 50 år og hver sjette mand over 50 år lider af osteoporose (knogleskørhed). Og du mærker ikke noget, før du brækker en knogle.

Lyder det alarmerende? Det synes Aarhus Universitetshospital (AUH) også.

Tilbyder scanninger for osteoporose

Derfor begyndte AUH tilbage i maj 2022 at tilbyde alle aarhusianere over 50 år – der brækker en knogle – en undersøgelse for osteoporose for at forebygge nye knoglebrud.

Som patient bliver du ringet op og tilbudt en DXA-skanning. Denne skanning måler knogletætheden og kalkindholdet i dine knogler ved hjælp af røntgenstråling.

Er uheldet ude og du lider af knogleskørhed, får din læge besked, så du kan starte på knoglestabiliserende behandling.

Lider du af svær knogleskørhed, bliver du istedet tilbudt en knogleopbyggende medicinsk behandling.

Samfundsmæssig fornuft beslutning

Det kan lyde som et dyrt tiltag, men det reducerer risikoen for nye knoglebrud markant og for samfundet er det en kæmpe fordel.

Professor ved Institut for Klinisk Medicin på AUH, Bente Langdahl fremhæver, at der er tale om en større her-og-nu udgift, men i det lange løb vil mange borgere kunne undgå hospitalsindlæggelse og efterfølgende genoptræning, hvis vi som samfund formår at undgå nye knoglebrud.

Risiko stiger med alderen

Knogler er ikke som god vin; de bliver ikke nødvendigvis bedre med alderen. Risikoen for knogleskørhed stiger faktisk med alderen og uden systematiske skanninger, bliver det ikke opdaget. Det betyder, at personer der lider af knogleskørhed heller ikke får behandling.

I praksis kan det føre til, at et ukompliceret brud næste gang bliver meget kompliceret og dermed giver risiko for invaliditet og/eller nedsat livskvalitet. Derfor er forebyggelsen så vigtig.

Tiltaget er derfor uden tvivl uhyre fornuftigt, og det er befriende at læse, at der fokuseres på forebyggelse i stedet for behandling. En anden måde at forebygge det på er gennem tung styrketræning og fornuftig kost med fokus på at få dækket de mest basale vitaminbehov (D-vitamin – læs mere her,  magniesum og boron).

Hvis du er i tvivl om, hvad du selv kan gøre for at forebygge knogleskørhed, står vi altid klar til at tage en uforpligtende snak. Kontakt os her, hvis du ønsker en samtale.

 

Kilde: https://aarhus.lokalavisen.dk/samfund/ECE13955733/rigtig-mange-har-knogleskoerhed-uden-at-vide-det-nu-tilbydes-skanning-paa-auh/

Skriv et svar