You are currently viewing Overvægt og fedme er nu den største  årsag til demens

Overvægt og fedme slår millioner af mennesker ihjel årligt – men det giver faktisk også millioner af mennesker demens. Det er forfærdelige fakta – men er så alligevel lidt positivt. For det betyder, at den største årsag til demens faktisk kan forebygges.

Større årsag end depression, rygning, diabetes og fysisk inaktivitet

Omkring en tredjedel af alle demens-sager i USA kan nu kædes sammen med en kombination af ovenstående – mens omkring 18% af alle demens-sager havde overvægt og fedme som en medvirkende faktor – for 10 år siden var overvægt ikke en gang i top tre.

Flere og flere overvægtige

Kigger vi på USA, er antallet af overvægtige steget med 70% de sidste 20 år, mens antallet af svært overvægtige er steget med 140% – det er vanvittige stigninger. Det siges, at op mod 500.000 amerikanere hvert år mister livet som en følgevirkning af overvægt. Det er mere end de årlige ofre for Covid-19 i 2020 og 2021 – forskellen er bare, at der ikke gøres noget ved overvægten.

Og det på trods af, at studier viser, overvægt reducerer din forventede levetid med op til 15 år.

15 år. Tyg lidt på den.

For mænd betyder det, at du bliver i gennemsnit 64 år – mod 79, hvis du ikke er overvægtig. Kvinderne har lidt længere tid, da de kan forvente at blive 68 år mod 83 år som normalvægtig.

Tung post for samfundet

Ud over det økonomiske aspekt, som også er voldsomt, når det kommer til pleje af demensramte personer, er sygdommen også modbydelig mod familier og den ramte selv. Den ødelægger karrierer, relationer og til sidst selve livet.

Der er derfor alt mulig grund til at undgå demens – og det at undgå overvægt er en vigtig faktor i den ligning.

Det betyder en fysisk aktiv livsstil og sunde, fornuftige kostvaner. Ved du ikke, hvad jeg taler om? Så kontakt os for en uforpligtende snak – vi er altid klar til at hjælpe dig med at skifte livsstil og få mere ud af livet.

 

Kilde: https://www.marketwatch.com/story/this-is-now-the-no-1-preventable-cause-of-alzheimers-in-america-11657553007?fbclid=IwAR2TE6wZ-UYP82PpD7Xv94P5HmOLnlOMHWWSdlNaoK1PDbK7FpyZ3oF93QY

Skriv et svar