You are currently viewing Metabolisk syndrom: en guide til forebyggelse

Metabolisk syndrom er en tilstand, der er livsstilsbetinget. Det er ikke en sygdom, men de forstyrrelser, der medfølger, øger risikoen for egentlige livsstilssygdomme. Den gode nyhed er til gengæld, at metabolisk syndrom kan forebygges. Vi har hos Performance Gym PT fundet viden til, hvordan du kan forebygge metabolisk syndrom.

Din metabolisme kører af sporet

Oplever du, at din livskvalitet er dalet og ikke matcher den, du havde, da du var yngre? Måske savner du at kunne præstere bedre på arbejdet eller komme hjem med et større overskud til familien, som du før har kunnet. Vi vil hos Performance Gym PT hjælpe dig til at øge dit overskud, din præstation og generelle velvære – lige nu og her.

Når vi taler om metabolisk syndrom, er det i virkeligheden en samlet betegnelse for en masse forstyrrelser i vores metabolisme (vores evne til at omsætte næringsstoffer). Med metabolisk syndrom følger en masse symptomer, som bidrager til din forværrede din livskvalitet:

– Træthed

– Hovedpine

– Nedsat appetit

– Hjertebanken

– Svimmelhed

Årsagen til, at disse symptomer ikke altid har været et problem for dig, er, at tilstanden har akkumuleret sig gennem mange år og til sidst har kørt din metabolisme af sporet – den fungerer ikke længere som før. Det skyldes primært, at metabolisk syndrom er en livsstilssygdom, hvilket betyder, at en dårlig kost og livsstil kontinuerligt tvinger metabolismen den gale vej. Når først metabolismen er kørt af sporet, viser de første symptomer sig.

Vi kan dog ikke diagnosticere metabolisk syndrom ud fra symptomer. Det skyldes to ting. Først er metabolisk syndrom ikke en sygdom, men en samlet betegnelse for andre forstyrrelser/sygdomme, som er dem, der fører til symptomer. For det andet har sygdomme som sagt mange symptomer til fælles og er derfor i mange tilfælde en upålidelig metode til at diagnosticere ud fra.

Forestil dig et spil klodsmajor. Den sidste brik fjernes og vælter hele tårnet (diagnosen stilles), men var det i virkeligheden den enkelte brik (et symptom) eller hele tårnets samlede tilstand, der fik det til at styrte sammen?

 

Symptomer forværrer din livskvalitet

Ved metabolisk syndrom opstår forstyrrelser som forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal og insulinresistens (stadiet før sukkersyge/diabetes). De ubalancer er de primære årsager til at vi kan føle os trætte, få hovedpine osv.

En hverdag, der er udfordret af disse symptomer, tynger din præstation på arbejdet, dit overskud i hjemmet og dit generelle velvære. Genkender du symptomerne i dit daglige liv? Det gør rigtig mange danskere. Blandt danskere er over 250.000 diagnosticeret med diabetes og over 1 million diagnosticeret med kredsløbssygdomme.

Hvorfor lider så mange danskere af disse sygdomme? Det skyldes primært to problematikker. Den ene mulighed er, at de ikke er bekendte med, hvad de kan gøre for at forebygge disse sygdomme. Den anden mulighed er, at de ikke kan få den vide til at fungere i det daglige.

I virkeligheden kan vi undvære de mange symptomer, fordi vi kan forebygge metabolisk syndrom. Den første mulighed sørger vi for at få afklaret med det samme. Nu skal vi nemlig se på hvilke ting, der forebygger metabolisk syndrom.

 

Fornuftig kost kan forebygge metabolisk syndrom

Vi kan forebygge metabolisk syndrom ved at ændre på vores kost og livsstil. Lad os starte med at se på kosten. Vi får først et overblik over gode fødevarer og dernæst hvordan de fungerer:

– Fed fisk (makrel, laks, sild mf.)

– Olie på raps, oliven eller hørfrø (hørfrøolie er ikke stegevenlig)

– Grove grøntsager, rodfrugter, bælgfrugter, frisk frugt

– Fuldkornsprodukter eller komplekse stivelsesholdige fødevarer

Fed fisk og gode madolier indeholder gode fedtsyrer, der sænker LDL (det Lede) og øger HDL (det Herlige) og bidrager til at nedsætte blodtrykket, plakdannelse i blodkar og risikoen for blodpropper. Derudover bidrager de gode fedtsyrer til en mere kommunikativt dygtig cellemembran, der øger insulins funktion til at regulere blodsukkeret. Vi foretrækker at mindske (ikke udelade) mættede fedtsyrer fra kød, mejeri og æg, da disse fedtsyrer gør det direkte modsatte.

Planter indeholder mange gavnlige næringsstoffer og funktioner. I fordøjelsen giver de struktur og sænker optagelseshastigheden af sukker, der optages i blodet. På celleplan bidrager de med en masse plantestoffer og næringsstoffer, som øger både cellens og insulins funktion til at kommunikere sammen.

Fuldkornsprodukter og fødevarer, der er længere om at blive fordøjet og optaget i blodet som sukkerstoffer bidrager til, at vores blodsukker stiger mere kontrolleret og samtidigt ikke stresser vores bugspytkirtel til at producerer unødvendigt meget insulin. Mere specifikt foretrækker vi brune og vilde ris frem for hvide, søde kartofler frem for almindelige kartofler og fuldkornsmærket pasta og brød.

Livsstil kan forebygge metabolisk syndrom

Når vi har talt om kost, er vores livsstil den anden halvdel. I vores dagligdag udsættes vi for mange ting eller er understimulerede. Derfor kan vi gøre flere ting afhængigt af vores livsstil:

– Fysisk aktivitet

– At afstresse

– Rygestop

Fysisk aktivitet regulerer vores blodsukker, fordi vi under fysisk aktivitet benytter andre metoder end insulin til at optage sukkeret i cellen. Derudover bidrager den øgede forbrænding til at sænke vores kolesterol i blodet.

Stress påvirker vores helbred gennem de mange hormoner, der frigives. Det er ikke kun pga. generelt helbred og velvære, at vi taler om at stressregulere. Vi er ikke lavet til at omgås i varigt stress og det forstyrrer hele vores system og er af den årsag med til at udvikle mange livsstilssygdomme.

Rygning forstyrrer vores metabolisme ved at sænke kolesterolet HDL (det Herlige), som fører til metabolisk syndrom og de tilhørende sygdomme. Et rygestop gennem nedtrapning viser store resultater og kan til trods for den stimuli, vi kan finde i rygning, øge vores helbred og velvære langt mere.

Du kan altid række ud efter os

Bemærk, at ikke alting er relevant for hver person. Det er typisk en individuel ting, hvad vores metabolisme har behov for. Hvis du ønsker at forstå, hvad der vil være mest relevant for dig, vil vi meget gerne stå til rådighed. Samtidigt vil vi også kunne hjælpe dig med at tilpasse din hverdag, således du kan få implementeret din livsstilsændring fornuftigt, behageligt og overskueligt.

Skriv et svar