Kroppen er opbygget af forskellige celler, som er specialiserede til at udføre bestemte funktioner. Specialiseringen og arbejdsfordelingen mellem cellerne kræver en samordning af aktiviteterne i de forskellige celletyper. I organismen er der to forskellige kommunikationssystemer, som formidler transport af information mellem de forskellige celletyper. Nemlig nervesystemet og det endokrine system.

Væksthormon

De endokrine kirtler sender deres signaler, hormonerne, med blodet til alle dele af organismen. Kun de celletyper, der har receptorer til hormonerne, kan modtage det budskab, som hormonet bærer med sig. Et hormon bruger længere tid end en nerveimpuls på at nå til modtagercellerne. Et hormon påvirker ofte et stort antal målceller. Det betyder, at det endokrine system arbejder langsommere end nervesystemet. Virkningen af en øget hormonudskillelse kan imidlertid være langvarig.

Væksthormon produceres i engen celler i hypofyseforlappen. Sekretionen reguleres hovedsagligt af hypothalamus, som producerer to hormoner med virkning på væksthormon: et stimulernede hormon (GH-RH) og et hæmmende hormon (GH-IH). De celler der producere væksthormon er hele tiden under påvirkning af både GH-RH og GH-IH og en sådan dobbeltkontrol giver mulighed for en præcis styring af hormonproduktionen. Normalt dominere virkningen af GH-RH, så produktionen af væksthormon falder i situationer, hvor hypothalamus ødelægges, eller hvor hormontransporten til hypofyseforlappen hindres.

Hypothalamus styrer frigivelsen af væksthormon på grundlag af blandt andet signaler fra centralnervesystemet. I en række forskellige situationer øges frigivelsen af væksthormon. Fysisk arbejde, faste, stress og lavt blodsukker er de blandt de situationer som ledsages af øget koncentration af væksthormon. Flere hormoner deltager i denne regulering , for eksempel Thyroideahormonerne og kønshormonerne. De virker enten direkte på hypofysen eller indirekte via hypothalamus.

Væksthormon virker på stimuleringen af visse bruskceller, som påvirker længdevækst. Dertil stimulere det produktionen af IGF-1. Det stimulere proteinsyntesen og stimulere fedtnedbrydning. Dertil virker det på en række forskellige væv i kroppen med forskellige virkninger – Herunder knoglerne. IGF-1 vil jeg komme nærmere ind på i kommende blogs….