Jeg har tidligere skrevet om, at du bør begynde at kigge på din vom frem for BMI, når du skal vurdere din egen sundhed. Waist-to-hip Ratio (i store træk: Hvor stor er din mave i forhold til dine hofter) siger langt mere om din sundhed ned BMI – her tænker jeg mere specifikt på din kardiovaskulære sundhed; hvor stor er din risiko for at få et hjerteanfald eller lignende.
Men når vi ser på kardiovaskulær sundhed, er der faktisk en anden parameter, som også er værd at se på; nemlig waist-to-height ratioen (WHtR) – altså størrelsen på din livvidde i relation til din højde. Og den siger faktisk også meget mere om risikoen for at udvikle kardiovaskulære sygdomme end BMI.
WHtR – hvordan kan du bruge det?
Forskerne har undersøgt sammenhæng mellem WHtR og kardiovaskulær sundhed. Og det er umiddelbart ret tydeligt, at jo lavere WHtR, jo bedre kardiovaskulær sundhed. Også når man tager højde for testpersonernes alder. Men faktisk gælder det også, at jo mindre livvidde, jo bedre kardiovaskulær sundhed (til en vis grænse). Sammenhængen er dog tydeligst med WHtR.
Det betyder i store træk, at jo lavere du er, jo mindre bør din livvidde også være. Og det hænger jo meget godt sammen, når man snakker om, hvor farligt overvægt er i forhold til kardiovaskulære sygdomme (oftest hjerteanfald). Sørg for en lav WHtR – det gør du bedst ved at holde en stabil, sund vægt gennem fornuftig kost og tilpasset motion – så er risikoen for at udvikle kardiovaskulære sygdomme markant reduceret.
Hvad anbefaler forskerne?
Som udgangspunkt viser forskellige studier, at den ideelle WC (waist circumreference – omkreds rundt om livet) afhænger af, hvor du er fra. Eksempelvis anbefales der i Kina en WC på 85 cm for mænd, 80 cm kvinder, mens Japan anbefaler henholdsvis 85 cm og 90 cm. Anbefalingen for Danmark findes ikke umiddelbart. Men når man sammenholder de forskellige anbefalinger (som dog er livet på asiatere), lader det til, at de ideelle værdier for WHtR og WC ligger et sted i omegnen af 0,5 og 85-90 cm for mænd og omkring 0,52 og 80-85 cm for kvinder.
Det er dog værd at bemærke, at ovenstående guidelines tager udgangspunkt i den population, der er undersøgt (her er det asiatere). Jeg er ikke bekendt med dansk forskning på området pt.
Hvad betyder det for mig?
De fleste kan nok regne ud, at en stor mave ikke umiddelbart er et sundhedstegn. En (for stor) livvidde er forbundet med en vis portion abdominalt fedt (mavefedt), og der er en klar sammenhæng mellem fedtlagring omkring maven og forekomsten af kardiovaskulære sygdomme.
WHtR er en effektiv indikator på abdominal fedme, men også kardiovaskulære sygdomme. Hvis din WHtR derfor er “for høj”, er du i risikozonen for at udvikle kardiovaskulære sygdomme og bør gøre noget for at reducere risikoen.
Hvis du gerne vil kende din egen WHtR, kan du besøge dette link (https://www.mytecbits.com/tools/medical/waist-height-ratio-calculator) og indtaste din højde og livvidde. Viser det sig, at din ratio er et godt stykke over det anbefalede, bør du nok få de undersøgt yderligere hos egen læge eller komme igang med at gøre noget ved det.
Men såfremt den rent faktisk er et stykke over det anbefalede, burde du måske have opdaget, at din mave var vokset… markant 😉
There you have it. Hvis du gerne vil undersøge, hvorvidt din voksende vom får dig i risikozonen for at udvikle diverse sygdomme, bør du ikke benytte BMI som en indikator. I stedet kan du bruge WHtR. Det er nemt og hurtigt, og finder du ud af, at din ratio er til den høje side, kan du arbejde på at sænke den gennem træning og kostændring – eksempelvis gennem personlig træning, der har vist sig at give langvarig succes
