Da Danmark i foråret 2020 blev lukket mere eller mindre ned, skete der noget hjemme hos danskerne.
Skærmforbruget blev skruet gevaldigt op. Men det gjorde slik- og kageindtaget så sandelig også.
DTU har foretaget en undersøgelse af danskerne kost og fysiske aktivitet i 2021 og sammenholdt fundene med samme undersøgelse foretaget i 2020.
Og konklusionen er klar: Danskernes kost indeholdt markant flere søde sager og drikke i 2020 end i 2021. Faktisk var der i gennemsnit 40% flere søde sager og drikke i 2020. Og tallene underbygges af COOP, der oplevede et markant højere salg af eksempelvis slik, chokolade og sodavand i marts-april 2020 sammenlignet med samme periode i 2019.
Hjemmearbejde = sundere kost?
Undersøgelsen viste også, at de personer, der arbejdede hjemme under lockdown, spiste sundere end de, der arbejdede som normalt.
Det lyder måske overraskende, men det bunder i, at gruppen der arbejdede hjemme i højere grad bestod af yngre voksne med lang uddannelse og høj husstandsindkomst. Derimod består gruppen, der har arbejdet som normalt, i højere grad af primært voksne med kort uddannelse og lavere husstandsindkomst.
Coronaen har dermed forstærket de sociale forskelle, når det kommer til sund kost og motionsvaner.
I forhold til mængder, så viser det sig, at der er store forskelle i kostens kvalitet. De, der har spist mest usundt, spiste op mod 85% flere søde sager og 60% mindre fuldkorn. I runde tal svarer det til, at de mest usunde spiser 13 kilo søde sager mere end de sundeste. Tretten kilo. Det er meget.
Oversat betyder det, at de mest usunde spiser markant flere kalorier på daglig basis end de sundeste. Både uddannelsesniveau og indkomst er markant lavere i den mest usunde gruppe, hvilket faktisk er helt i tråd med de generelle store nationale kostundersøgelser – blot med voldsommere resultater.
Mere skærm, mindre motion
Du har måske regnet det ud, men skærmforbruget stiger markant under en lockdown. Samtidig falder aktivitetsniveauet. Faktisk har over 40% af de undersøgte brugt mere end 6 timer hver dag bag en skærm – stillesiddende. Efter lockdown er det tal på én ud af 10 danskere.
Samtidig har 21% sagt, de har haft en stillesiddende fritid. Det betyder, at de inaktive både på job (derhjemme) og efter arbejde. Fysisk inaktive i denne sammehæng betyder, at man ikke får den anbefalede mængde motion på en hel uge.
Også i den mest inaktive gruppe er det folk udenfor arbejdsmarkedet og med dertilhørende lav husstandsindkomst, der udgør størstedelen.
Forskerne vurderer – baseret på undersøgelsen – at der er belæg for at have særlig fokus på at fremme indsatser mod sundere kost- og aktivitetsvaner i gruppen af personer med kort uddannelse og lav indkomst
Betyder det, at folk med lav indkomst og kort uddannelse per definition er usunde? Nej, selvfølgelig ikke, en forskerne har opdaget en sammenhæng. Forhåbentlig reageres der på det, så vi kan fremme alle danskeres sundhed og ikke kun de, der selv prioriterer det.
Om undersøgelsen
DTU’s dataindsaming fandt sted i marts-april 2020 under den første store Corona-bølge. 1.226 danskere i alderen 18-65 år har deltaget i undersøgelsen. Denne pulje af danskere ligner baggrundsbefolkningen/gennemsnitsbefolkningen.
Kilde: https://www.food.dtu.dk/nyheder/Nyhed?id={5415969D-2BD8-42C5-9A46-E8217D268C2D}
