Når jeg rejser ser jeg alverdens træningscentre, kommercielle som private PT-centre. Disse oplevelser sætter mange tanker i gang omkring min egen situation, og hvor jeg vil hen i fremtiden med det produkt vi igennem 5 år har udviklet.
– Vi har et produkt i verdensklasse. Viden, kvalitet og stemning har været vores kerne-ord fra dag 1 og stadig det vi holder os til dagen i dag.
– Vi har et verdensklasse træningscenter i Performance Gym PT – Jeg har til dato kun været i få træningscentre der matcher dette niveau (Ultimate Performance Marbella/Mayfair/London City, Peak Performance New York). Det er ikke normalt, at alt udstyr er leveret af Eleiko, Atlantis og Watson. Tværtimod ser jeg ofte meget billige løsninger, trods høje timepriser for medlemsskaber eller personlig træning.
– Jeg har et ekstremt veluddannet team bag mig. Meget dygtige trænere, der alle er uddannet på internationalt niveau, og forstår den viden de har fået tillært. Ikke blot forstår den, men også forstår at ændre den til vores klienters niveau. Det er en svær opgave kan jeg se når jeg rejser.
Betyder det at vi ikke kan blive bedre? Bestemt ikke. Folk der kender mig ved at jeg altid sigter efter perfektion, og nok aldrig opnår den. Den konstante søgen efter udvikling og forbedring driver mig og er min passion – Hvilket også vil bringe nye spændende projekter i fremtiden.
Jeg vil nu rejse fra Cardiff, og glæde mig til at møde ind i Performance Gym PT igen på mandag.