Denne blog omhandler kolesterol – eller rettere sagt forhøjet kolesterol. Hvad er det, hvad kan du gøre ved det og hvordan undgår du det.
For højt kolesterol betyder, at du har høje værdier af fedtstoffer i blodet. I sig selv er for højt kolesterol ikke en sygdom, men derimod en tilstand. En tilstand, der øger risikoen for eksempelvis åreforkalkning og generelt hjerte- og karsygdomme.
Kolesterol deles op i HDL- og LDL-kolesterol. HDL er “den gode”, fordi et højt indhold af HDL-kolesterol har vist sig at beskytte mod hjerte- og karsygdomme.
LDL, derimod, er “den dårlige” kolesterol, der øger risikoen for hjerte- og karsygdomme.
Hvad skyldes højt kolesterol og hvad er symptomerne?
Ofte skyldes det en kombination af flere arvelige faktorer, en fed kost og for lidt motion. Hvis dit kolesterol er særligt højt, er det som regel arveligt. Ud over det kan en række sygdomme og medikamenter også være medvirkende til forhøjet kolesterol:
- Diabetes
- Hypotyreose
- Nyre- og leversygdom
- Højt alkoholforbrug
- Alkoholproblemer
- Visse typer vanddrivende medicin
- Præparater med binyrebarkhormon samt østrogener
I sig selv giver forhøjet indhold af fedt og kolesterol i blodet ingen symptomer. Til gengæld øger det risikoen for åreforkalkning. Det viser sig som:
- Hjertekrampe
- Blodpropper i hjerter
- Dårligt kredsløb i benene
- Dårlig blodforsyning til hovedet
- Hjerneblødninger
Sådan diagnosticerer lægen dig
Når lægen diagnosticerer for højt kolesterol, klarlægger denne altid, hvorvidt det findes i din familie. Er der eksempelvis nogle i familien, der har haft hjerte-kar-sygdom før de fyldte 60 eller om der er historik for diabetes i familien? Derudover undersøger lægen, hvorvidt du bruger medicin, der påvirker fedtstofferne eller om du har sygdomme, der påvirker kolesterol.
Fordi højt kolesterol øger risikoen for hjertekarsygdomme, spørger lægen også om:
- Du ryger
- Du motionerer
- Hvordan du spiser
- Hvor meget alkohol du drikker
Lægen kigger ydermere efter fedtaflejringer i øjenområdet og rundt om sener. Lægen vil også gerne kende dit blodtryk og vægt.
For at konstatere, hvorvidt du har forhøjet kolesterol, måles dit totale kolesterol, dit HDL- og LDL-kolesterol samt indholdet af triglycerider i blodet gennem en blodprøve. Er dit kolesterol over 8 mmol/l og har du forhøjede triglycerider, måler lægen også dine stofskiftehormoner samt leveren og nyrernes funktion.
Hvordan behandles højt kolesterol?
Forhøjet kolesterol i sig selv er ikke grund nok til at behandle. Det er derimod summen af risikofaktorer, der afgører behandlingen.
Grundlæggende starter behandlingen altid med kosten. Denne skal lægges om, så den sænker kolesterolindholdet. Er man overvægtig, vil vægttab også være et fokusområde.
Træning/motion er ikke en del af en egentlig behandling, men det er klart, at er målet at sænke det dårlige kolesterol og samtidig tabe sig, er en kombination af kost og træning vejen frem. Træning/motion nævnes, og det anbefales af Sundhedsstyrelsen, at du dyrker minimum 30 minutters moderat intensitetsmotion dagligt.
Kolesterolsænkende medicin er næste trin efter kostomlægningen. Såfremt du er ryger, vil du med al sandsynlighed blive bedt om at stoppe, da rygning øger risikoen for åreforkalkning i hjertet.
Samtidig anbefales det, at du ikke drikker for meget alkohol eller kaffe, såfremt du har forhøjede triglycerider.
Hvad kan jeg selv gøre?
Svaret har jeg sådan set allerede givet lige ovenfor. Hvis du endnu ikke har hjertekarsygdom eller diabetes, bør du begynde med en livsstilsændring med henblik på at forbedre kosten, øge dit aktivitetsniveau og tabe dig (hvis du er overvægtig).
Sænk mængden af mættet fedt i din kost. Det betyder mindre kød og kødprodukter, mindre margarine og færre mælkeprodukter. Det betyder ikke, du skal stoppe med at spise dette, men tænk over dit indtag.
Øg indtaget af især grøntsager, frugt og kornprodukter. Spis mere fed fisk og andet sundt fedt.
Og sidst, men ikke mindst: Drik mindre alkohol.
Ovenstående vil i øvrigt være mange af de samme tiltag, vi anbefaler stort set alle, der vælger et forløb hos os. Et sundt forhold til mad og fødevarer (nærmest alt kan spises med måde), gode motionsvaner og et fornuftigt og velovervejet alkoholforbrug (hvis du har lyst til sidstnævnte). Hvis du ikke har familiær forhøjet kolesterol, hjertekarsygdomme eller diabetes, vil du med al sandsynlighed kunne spise helt normalt, når først du har fået styr på dit kolesterol – men du vil ikke kunne vende tilbage til den livsstil du havde før.
