You are currently viewing Hvor mange overholder aktivitetsanbefalingerne?

Du ved godt, du bør dyrke både daglig og ugentlig motion. Og du ved også godt, at du nok ikke dyrker nok. Men hvor mange dyrker faktisk nok motion?

Det amerikanske CDC (Center for Disease Control and Prevention) har nogle klare anbefalinger til mængden af styrke- og konditionstræning, vi alle bør udføre ugentlig. Jeg er klar over, de danske er anderledes, men for denne nyhed bruger vi de amerikanske som benchmark.

For styrketræning anbefaler CDC, at du styrketræner to dage om ugen, CDC anbefaler 150 minutters moderat til intens fysisk aktivitet (eller 75 minutters højintens, hvor du ikke kan sige mere end et par ord uden at pause din aktivitet)  – herunder minimum to dage med styrketræning.

Overholder du det?

De færreste overholder anbefalingerne

Fedmeepidemien fortsætter med at forværres, hvilket giver anledning til at anfægte anbefalingerne: For hvis alle tager mere og mere på, må anbefalingerne jo være dårlige.

En åbenlys konklusion, som dog også er behæftet med nogle åbenlyse fejl. For det er ikke muligt at konkludere dette uden at undersøge, hvor mange der faktisk overholder retningslinjerne for motion. Og det har Garcia-Hermoso og kolleger netop undersøgt i en meta-analyse.

De samlede 21 studier på tværs af 32 lande og mere end 3.390.001 individer, så der er tale om en ret stor base.

Overholdelsen varierede fra land til land; Island toppede med 53.4%, mens Rumænien lå på sølle 0.5%. I gennemsnit overholdt 17.3% af personerne CDC’s retningslinjer.

17%. Det tal er faretruende lavt.

Hvad fandt forskerne ud af?

17% overholdt som sagt retningslinjerne. Men forskerne fandt også ud af, at mænd var mest tilbøjelige til at overholde både de aerobiske og styrketræningsretningslinjerne. Samtidig var ældre voksne mindre tilbøjelige til at overholde begge retningslinjer end yngre.

Uddannelsesniveau og overholdelsesgraden hang også sammen. De med længst/højst uddannelse var også de, der var mest tilbøjelige til at overholde retningslinjerne.

Kigger vi på andre studier, viser det sig, at vi mennesker generelt er mere tilbøjelige til at dyrke konditionstræning (aerob) end styrketræning. Et studie fra 2018 på over 1.9 millioner fra 168 lande mennesker viste, at cirka 72.5% af de voksne overholdt konditionstrænings-anbefalingerne (Link til studie). For styrketræning var det tal blot 22.5% (Link til studie).

Samlet set kigger vi ind i, at 55.2% laver nok konditionstræning, men ikke nok styrketræning, mens 22.3% hverken laver nok konditions- eller styrketræning.

Hvorfor overholder vi ikke anbefalingerne?

Der er mange årsager til, hvorfor vi ikke overholder anbefalinger udstukket af myndighederne/eksperterne. Ofte handler det om tid, lav tiltro til egne evner (på området) eller lyst til at træne (som igen kan skyldes et hav af ting). Blandt andet derfor fortæller vi altid vores klienter, at den bedste træning er den, du får gjort.

Det handler ikke om at styrketræne det perfekte program tre gange ugentligt, spille padel to gange og løbe en tur – det handler i langt højere grad om at identificere, hvad der er sjovt og holdbart for dig. Især hvis du er en af dem, der ganske enkelt dyrker for lidt motion.

Anbefaler vi altid styrketræning til alle? Ja, for det er aldrig dårligt at blive stærkere. Men anbefaler jeg alle at gå all-in på at styrketræning alle ugens dage? Nej, langt fra. Vi har mange hos os, der træner 2-3 gange ugentligt og har andre aktiviteter ved siden af. De når deres mål samt anbefalingerne – og har det måske sjovere samtidig.

Hvis du har brug for hjælp til at planlægge din træning, komme i gang med styrketræning, blive skadesfri eller blot strukturere en aktiv hverdag, så kan du altid komme ind til en uforpligtende snak. Skriv til os, så tager vi en gratis uforpligtende snak.

Kilder:

https://www.strongerbyscience.com/research-spotlight-activity-guidelines/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30193830/

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7502892/

Skriv et svar