You are currently viewing Praktisk Onsdag – Modified Thomas test

Jeg er stor fan af screening af klienter. Det gælder såvel fedt%, muskelmasse, cm, kilo, styrkefremgang, strukturel balance, muskel tests og mobilitet. Jeg er specielt fan af simple lavpraktiske tests, som ikke tager flere timer at udføre. Små tests der kan gøres ofte, og blot kræver en briks, eller andet småt udstyr. Det er derfor tests jeg kan gøre ofte, for at sikre at min tilgang giver bedst muligt afkast. Hvis jeg ikke ser fremgang i mine tests, må jeg kigge på problemet med andre øjne – Hvis jeg ikke tester opdager Jeg ikke hver eneste mangel på fremgang, trods stor erfaring.

En af disse tests er Modified Thomas tests.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I Modified Thomas test tester vi Range of motion / bevægeudslag af vores hoftebøjere, forlår og IT-band/Sartorius, for at finde frem til hvilke område vi skal sætte vores arbejde ind på.

På billedet, af en af mine klienter, ses det tydeligt at der skal arbjedes på Rectus Femoris (Den lige muskel-del af forlåret), grundet det forholdsvis strakte ben. Hvis Rectus Femoris havde haft optimal bevægeudslag havde der været 90 grader fleksion/bøjning i knæet, og benet havde hængt lige ned. Rectus Femoris virker både som en hoftebøjer, grundet dens udspring, og som knæ-strækker grundet den hæfte under knæet. Det er dermed en muskel der virker over 2 led, så jeg ville sætte ind omkring begge områder. Altså specifikt Rectus femoris, men også resten af gruppen af muskler der virker over hoften.

Personligt ville jeg bruge manuel behandling (Active Release Techniques/ART) inden/under hver times personlig træning med klienten – Eks. i pauserne mellem træning af andre muskelgrupper.

Derefter ville jeg sætte klienten til at lave:
1-2 min. foamrolling af forlår+TFL inden egen træning, efter egen træning og om aftenen.
8x 30 sekunders Couch stretch hver aften efter foamrolling.

Skriv et svar