You are currently viewing Bliv yngre med fysisk træning

Ingen er længere i tvivl om, at fysisk træning er godt. Og nu påpeger en ny undersøgelse, at fysisk træning faktisk kan forynge aldrende muskler.

Når vi bliver ældre, svækkes vores muskler. Aldersrelateret muskelsvækkelse – sarkopeni – er en helt almindelig tilstand. Den forårsager en reduktion i både muskelstyrke og muskelmasse i takt med at alderen stiger. Men der er heldigvis råd for at gøre dine ældre muskler yngre.

Regelmæssig træning styrker helbredet

Forskning viser gang på gang, at styrketræning ikke kun styrker muskler, men også det generelle helbred. Og det gælder uanset hvornår i livet, du starter med at styrketræne.

Blandt andet har undersøgelser vist, at styrketræning reducerer risikoen for eksempelvis Alzheimers, Parkinsons og hjertekarsygdomme.

Derfor er styrketræning også kendt som en “multipille” mod et hav af sygdomme og lidelser, og det gavner stort set alle.

Derfor vil forskerne også gerne finde ud af, hvordan træning forynger ældre muskler, da det vil kunne hjælpe med anti-aldringsterapier i fremtiden.

Muskelfibrene omprogrammeres

Når vi snakker om at “forynge” muskler, menes der, at muskelfibrene omprogrammeres. Tilbage i 2012 blev det opdaget, hvordan fire faktorer er med til at vende specialiserede celler, så de går fra at være mere modne til at blive mere ungdommelige – altså en slags foryngelse af cellerne. De fire faktorer kaldes i daglig tale for OKSM.

Det er påvirkningen af OKSM-faktorerne, som er blevet undersøgt i det nye studie for at se på, hvordan forskellig påvirkning skaber denne foryngelsesproces.

Forskerne sammenlignede muskelfibre i mus med adgang til et træningshjul med mus, der ikke havde samme adgang til fysisk træning. Musene var 22 måneder gamle, svarende til omkring 73 år.

Musene i træningsgruppen kunne løbe frit på et hjul uden belastning i uge 1. Herefter gjorde forskerne gradvist hjulet tungere i løbet af 8 uger – og musene kunne stadig løbe.

Disse resultater tyder på, at muskelfibrene omprogrammeres til en mere ungdommelig tilstand. Resultaterne håber forskerne kan føre til udviklingen af lægemidler, der kan overbelase musklernes træningsrespons. Dette er praktisk for eksempelvis sengeliggnede personer eller til astronauters ture i rummet, så deres muskler ikke påvirkes negativt af tyngdekraften.

Dog tror forskerne ikke, at de kan opfinde en pille, der kan erstatte fysisk træning. Ganske enkelt fordi fysisk træning har gavnlige effekter i hele kroppen og ikke kun i musklerne.

Hvordan udsætter du sarkopeni?

Som nævnt er sarkopeni aldersrelateret muskeltab og ikke et unormalt fænomen. Typisk vil en krop tabe cirka 1% muskelmasse årligt, når du når 50-årsalderen.

Det viser sig som øget besværlighed i hverdagen – det bliver hårdere at gå på trapper eller rejse sig fra en stol. Derudover reduceres balanceevnen og ganghastighed typisk.

Her er regelmæssig træning et af dine bedste våben. Det er det, fordi det øger muskelstyrken og muskelmassen – og samtidig forbedrer din balanceevne.

Konditionstræning hjælper derimod med at øge blodcirkulationen og øger iltudbyttet til netop musklerne.

Vi anbefaler styrketræning til folk i alle aldre, og skal du igang med at styrketræne (uanset alder), så står vi altid klar til at hjælpe. Er du 70 eller derover, anbefales det at styrketræne mindst to gange ugentligt.

Er du et sted, hvor det ikke er fysisk muligt, er gåture et godt sted at starte. Herfra kan du så løbende tilføje supplerende fysisk træning og øge belastningen i takt med at formen bliver bedre.

Samtidig er det godt at spise sundt og rigeligt med protein. Også på kostdelen kan vi hjælpe dig, hvis du har brug for hjælp til at komme igang.

 

Kilder: https://physoc.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1113/JP283836

Skriv et svar