You are currently viewing Håndtering af din stress øger din præstation

Du arbejder meget, fordi du vil gøre et godt stykke arbejde. Det er klart; du vil gerne præstere noget. Hvad hvis jeg fortalte dig, at du kunne præstere mere ved at anerkende din stress?

Ved at få styr på dit stressniveau vil du opnå mere klarhed, overskud og beslutsomhed. Dit fysiske helbred vil også forbedres, som igen bidrager til en højere kognitiv præstation.

Den præstation du søgte at kunne levere, bliver pludselig endnu højere og mere glædelig. Det lyder da meget godt?

Hvad er stress?

Først skal vi være sikre på, at vi taler om det samme. Stress kan være mange ting og findes i mange grader. Nogle påstår, at de er stresset efter en hændelse eller en lang arbejdsdag. Andre mener, at vi skal være ude for begivenheder, der er hårde og varer lang tid.

Begge findes faktisk. Vi taler om kortvarig og længerevarende stress (også kaldet kronisk stress).

Stress er en vigtig funktion, fordi det øger vores sanser og overskud kortvarigt til er yde en præstation højere end gennemsnittet. Det er kamp eller flugt responset fra en oplevelse af fare. Derefter får vi ro på sættet.

Hvis vi til gengæld stadig opfanger fare, vil vi forblive stresset. Kroppen kan ikke skelne mellem fare og arbejdsopgaver. En deadline med et byggeprojekt eller et reklamesalg opleves som en stressor, fordi vi pålægger det en betydning. Vores krop ser det som en tiger, der er efter os.

Derfor er det også subjektivt, når vi taler om stress og hvorfor vores partner eller nærmeste ikke lykkes med at berolige os med ordene ”tag det nu roligt, det er bare en tiger”.


Kronisk stress trækker din præstation ned

Når vi bliver stresset, mister vi overblikket, tager hurtige, irrationelle beslutninger og bruger i virkeligheden også mere energi på at løse samme opgaver.

Udover din præstation, tynger stress også din fysik, som gør, at dine kropslige funktioner nedsættes. Du bliver hurtigere forpustet, sover dårligt og oplever fysisk træthed.

Forestil dig to scenarier. I det første skruer du op for stressen, fordi du skal nå at færdiggøre en arbejdsopgave. Dit manglende overskud og overblik gør, at du bliver sløv og laver flere fejl end normalt. Det tager lang tid og du finder alligevel mange fejl eller ting, der kunne være blevet gjort bedre efter arbejdsopgaven, er fuldendt.

I det andet scenarie har du taget dig tid til at få energiniveauet op igen. Du tager nu arbejdshandskerne på med et overblik over situationen og et overskud til hurtigt og effektivt at løse arbejdsopgaven. Måske tager det den samme tid – men glæden i arbejdet og kvaliteten af det færdige produkt øges.

 

Værktøjer til at afstresse

Du har mange muligheder for at bearbejde din stress og forebygge stress under arbejde eller lignende.

Først og fremmest vil det give mening at reducere mængden af stress. Du kan med fordel bruge lyskurvsmodellen til det. Hvilke stressorer har du på arbejdet/i privatlivet, som du kan løse eller reducere? Lav en lang liste med dem alle.

Del dem derefter op i grøn, gul og rød. Grøn er ting, som du kan lave en to-do-liste med og få gjort i en fart uden behov for hjælp som f.eks. at få lagt en månedsplan. Gule ting er noget, som du behøver hjælp til som f.eks. at få en revisor til at give dig et overblik over din økonomi. Til sidst har vi rød, som er ting, vi er ude af stand til at lave om på, men vi må prøve at finde accept i, som f.eks. dødsfald i familien.

Nu har du lavet en liste over dem og du kan lægge en plan for at løse de grønne ting og få fat på dem/det, som du skal bruge til at løse de gule. Hvis du har mange røde, kan det være en fordel at søge hjælp til at bearbejde det.

Udover lyskurvsmodellen har vi også det at være fysisk aktiv. Det flytter fokus og bidrager med mentale og fysiologiske ændringer gennem en afbalancering af vores stresshormoner i kroppen. Generelt er al fysisk aktivitet godt.

Hvis du samtidigt oplever besvær med at trække vejret, kan vejrtrækningsøvelser, yoga og meditation også støtte åndedrættet, som er afstressende og mentalt styrkende.

 

C-vitamin og stress

Når vi udsættes for længerevarende stress, producerer vi en masse kortisol i binyrebarken, som kræver vitamin C. Vi ser sammenhænge i forskningen, at tilskud af vitamin C forbedre symptomer hos mennesker præget med angst, depression eller stress.

Vi kan knytte den mulige sammenhæng til C-vitamins antioxidative egenskaber, som beskytter os imod celleskader fra frie radikaler, der netop produceres under høj stress.

Til trods for det gennemsnitlige høje indtag af C-vitamin i den danske kost, er et C-vitamin et sikkert og nyttigt tilskud i visse tilfælde. Vi kan ikke overdosere på C-vitamin og det associeres med at forbedre tilstanden i mange kroniske lidelser og generelt øger helbredet.

Du kan uden risiko for bivirkninger indtage C-vitamin som et kosttilskud, men lad det endelig ikke stå alene, da de øvrige værktøjer til at afstresse har en markant højere effekt.